I 2020 anslår man at mere end 25 milliarder enheder verden over vil være forbundet til internettet. Nogle ønsker ikke at købe SmartHome-produkter på grund af faren for sikkerhedsbrister, da alt som er forbundet til internettet potentielt kan blive hacket.
Ved robotstøvsugere der tilsluttes Wi-Fi, har den største bekymring været det indbyggede kamera, hvor bekymringen er at blive overvåget i hjemmet. På det danske marked er der 4 mærker som navigerer ved hjælp af kamera, og kameraet er placeret på henholdsvis toppen og i fronten.
Kamera i fronten
Det er udelukkende LG som har et frontkamera der lader folk kigge med. Formålet med dette er at kunne følge med i hjemmet, men dette er naturligvis også en ekstra sikkerhedsrisiko. For nylig har et israelsk sikkerhedsfirma formået at få adgang til kameraet på en LG robotstøvsuger, hvilket har skabt stor omtale. App'en til LG er siden blevet opdateret, så sikkerhedshullet er lukket (se vores tips til at sikre dine produkter længere nede).
Kamara på toppen
iRobot, Samsung og Dyson kigger udelukkende opad for at forbedre navigationen, og formålet med det indbyggede "kamera" er derfor ikke at holde øje med hjemmet.
Ser man nærmere på iRobot, som er verdens førende producent af robotstøvsugere, kigger robotten kun på lys og mørke, og ser derfor ikke rummet som mennesker ville gøre det. Skulle nogle derfor få held til at hacke iRobot, vil de kun se en række lyse og mørke mønstre, og ikke din dagligstue. Derudover er kameraet vinklet sådan, at den ikke ser rummets egenskaber, men kun bruger kameraet for at for at holde styr på sin rute.
4 tips til at sikre dine produkter
1
Køb fra anerkendte producenter
Vælg dine SmartHome-produkter med omhu, og køb fra anerkendte producenter som er store indenfor deres felt. Ved at vælge en stor producent, er sikret fokus på sikkerheden, da potentielle sikkerhedsproblemer kan få store konsekvenser. En god idé kan være at tjekke firmaet på f.eks. Wikipedia, og alternativt undersøge sikkerhedspolitikker på producentens egen hjemmeside.
2
Hold dine produkter opdateret
Hos udviklere at SmartHome produkter har sikkerheden naturligvis første prioritet, og derfor udgives jævntligt opdateringer. Sørg derfor for at opdatere diner applikationer, så snart det er muligt. Ser man på tidligere hackerangreb, er der stort set altid tale om ældre versioner hvor sikkerhedshuller bliver udnyttet. De fleste enheder tillader automatisk opdatering, hvilket vi altid anbefaler at have slået til. Guide til automatisk opdatering på Smartphone:
iPhone -
Android.
3
Skift dine kodeord
Det kan være fristende at vælge 123456, din fødselsdag eller andre ting som kan være offentligt tilgængelige. Sørg derfor for at vælge et stærkt kodeord, og skift altid producentens standardkodeord, da disse ofte florerer på internettet.
4
Få styr på dit trådløse internet
Når SmartHome-produkter opkobles via Wi-Fi, er det essentielt at have styr på sikkerheden af dit netværk. Sørg for ikke at bruge offentligt tilgængelige Wi-Fi hotspots, eller netværk med enheder du ikke kender. Derudover kan du overveje at oprette et internt gæstenetværk til SmartHome-produkter, hvilket flere nyere routere understøtter, så produkterne ikke er koblet på samme netværk som f.eks. din computer.